OM KENNEL MOORCOCKS
Kennel Moorcock´s er en lille kennel.
Det primære er at opdrætte cockere med et super godt temperament.
Dette er den eneste måde vi kan komme væk fra det dårlige rygte cockeren har. Desværre er der stadigt mennesker som tror cockeren er aggressiv, men inden for alle racer er der aggressive elementer, heldigvis bliver der længere og længere imellem hos cockerene. Vore hunde skal kunne lide mennesker og skulle kunne færdes i en flok af både voksne hunde og hvalpe ( når der er hvalpe) uden at der opstår problemer. Selv når vi har nogle af vore gamle hvalpe på besøg (også de længerevarende) går de sammen med vore egne i en stor flok
Et andet meget vigtigt mål er sundhed.
De tæver vi har og bruger til avl bliver alle HD-fotograferet og øjenlyst, vores krav til vore tæver er at de er Hd-frie, (kun tæver med HD-status A og B bliver benyttet) og kun hvis deres øjne er frie for arvelige sygdomme. Desværre er der aldrig nogen garanti for at at hvalpene ikke kan udvikle øjensygdomme, men vi vil gøre vores for at forhindre det mest muligt., blandt andet ved at undersøge hvem der ligger længere tilbage i stamtavlen. Og ved at undgå kendte bærere af øjensygdomme.
Et ofte stillet spørgsmål er : har Cockere ikke ofte problemer med ørerne - jo, men ofte er det ejerens fejl, en velplejet cocker har sjældent problemer. En cocker skal være velplejet, hvor ofte ser man ikke en cocker som ligner en kogt uldsok ? Det er både synd og skam for hunden og dens omdømme. Derfor tilbyder jeg også at trimme de hvalpe jeg har solgt eller at lære køberen at trimme den lille guldklump.
Som det tredie og mindst lige så vigtige mål er udseendet at opdrætte en cocker som lever op til den af FCI - fastsatte standard. og som vil kunne blive præmieret på en udstilling.
Af denne grund er det en lille kennel, hvor kun det bedste er godt nok til vore piger. Derfor kan der også være længe imellem vi har et kuld hvalpe til salg.